Foredragsaften - Henrik Goldschmidt

05
FEB

Dato Onsdag d. 5. februar 2020, kl. 19:30
Sted
Sognegården - Stor sal, Præstevangen 2, 9480 Løkken, Danmark
Pris
Der er gratis entré.

På baggrund af en klassisk musikeruddannelse og mange år som solooboist i Det Kgl. Kapel står Henrik Goldschmidt i dag som en af vore allermest alsidige og vidtfavnende musikere. Han grundlagde i 2003 Middle East Peace Orchestra og turnerede i en årrække med dette ensemble over hele verden. I dag kalder musikerne sig Middle East Peace Ensemble, og med deres forskellige religiøse og kulturelle baggrunde er der bud efter dem i mange forskellige sammenhænge som et levende bevis på, at musik binder mennesker sammen.

I de seneste par år har Duo Singh & Goldschmidt samarbejdet med skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum om den anmelderroste forestilling ”J O B – et enkelt menneske”. Desuden står Henrik Goldschmidt bag fortællekoncerten ”Flugten”, hans slægts flugt fra nazisterne i Tyskland, via Danmark til Sverige.

Foruden alt dette har han et brændende pædagogisk engagement, der resulterede i grundlæggelsen af Goldschmidts Musikakademi, en privat musikskole, der tilbyder gratis sang- og musikundervisning for marginaliserede børn og unge på Nørrebro i København. I foråret 2019 åbnede en afdeling af skolen i Aalborg.

Ophavsret: