Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Intimkoncert

Dato
Søndag d. 14. november 2021, kl. 16:00
Sted
Løkken Kirke, Præstevangen 2, 9480 Løkken
Medvirkende
Anne Toft

Koncert med Lene Grimal og Ib Buchholtz - En poetisk og musikalsk totaloplevelse.

I Duo Grimal/Buchholtz forenes poesien og musikken, når Lene Grimals digte kombineres med salmer og klassiske evergreens over til brasilianske tangoer og nordisk folketone i en stemningsfuld totaloplevelse. 

Her optræder toner og ord side om side med Ib Buchholtz på keyboard og harmonika til Lene Grimals vekslen mellem udtryksfuld digtoplæsning og saxofonspil, mens fotografier af en vildtvoksende natur og åbne vidder fylder publikums visuelle sanser.

Det hele bindes sammen af meditative klangflader, der giver plads til eftertænksomhed og refleksion om det liv, vi står i. 

Lene Grimal er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium og har siden 1985 været aktiv musiker i bl.a. Aalborg Symfoniorkester, big bands, jazzkvartetter, forskellige duoer, trioer og kvartetter og har især spillet mange kirkekoncerter landet over.

 Ib Buchholtz spiller harmonika og klaver og er ligeledes uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium. Han har siden de helt unge år spillet professionelt inden for næsten alle genrer og har medvirket på utallige musikudgivelser.