AFLYSNING AF GUDSTJENESTER OG ANDRE ARRANGEMENTER

Kirkerne og sognegården i Løkken Storpastorat er desværre lukkede i denne tid, hvor vi på grund af risikoen for corona-smitte skal holde afstand til hinanden. Den alvorlige situation betyder, at vi forskanser os derhjemme,  ringer og skriver sammen og med de ord, vi bruger, forsikrer hinanden om, at fællesskab og samhørighed ikke lader sig begrænse af fysisk afstand. Det er sådanne ord, vi plejer at gå i kirke for at høre og lade os trøste og opbygge af sammen. Nu står vi så underligt alene med dem… Men der kommer en dag! Det har været jævndøgn, og snart bliver det påske. Vi må tro, at fra nu af bliver dagen længere end natten!

Mens vi venter, er der trøst og håb at hente både i radioen og på TV. Der er –

• Morgenandagt fra Københavns Domkirke mandag-lørdag kl. 8.05. Morgenandagten transmitteres på radioens P2 og kan også følges på TV på DR2, hvor lyden akkompagneres af billeder fra kirkerummet og kunstværker af skiftende danske kunstnere 

• Morgensang med DR Pigekorets chefdirigent Phillip Faber hver morgen på både TV og radio: DR1 og P2 - til hverdag kl. 9.05, i weekenden kl. 10.05

• Radiogudstjeneste fra Københavns Domkirke på P1, Palmesøndag den 5. april kl. 10.00

• TV-gudstjeneste fra Sankt Pauls Kirke i København på DR2, Palmesøndag den 5. april kl. 14.00

Herunder vil præsterne informere og skrive lidt på skift. Begge træffes naturligvis også på telefonen alle dage - Jens-Anders Djernes: 2341 0184, Lise Nedergaard: 3071 0550.

 


 

Onsdag den 1. april 2020

For to dage siden udkom en ny bibeloversættelse. Der sker heldigvis stadig gode ting bag om ryggen på os - selv under en epedemi. I det kirkeblad, der havner i postkasserne i disse dage, bringes en refleksion over "den ældste, vildeste og vigtigste bog af dem alle". Den følger herunder.

*

I den tradition, der er vores, fortælles det, at fra begyndelsen og før noget som helst andet var der kun ordet. Det himmelske ord. Guds ord. Ja, at ordet – Ordet! – faktisk var Gud! Som hævede røsten og skabte verden og alt, som er. Og da tidens fylde kom, gik Ordet selv helt ind i verden, talte sit hjertesprog til og lod sig bruge og forme af mennesket. Ordet vandrede. Blev ofte bragt til tavshed. Lå stille i skjul som et frysende barn i en krybbe. Som en forslået mand, der havde talt magthavernes forstandssprog midt imod. Man begravede Ordet! Men det tømte de dødes rige, opstod på tredjedagen og vendte tilbage til menneskers verden med et ”Fred være med jer! Nu sender jeg jer ud i verden. Gå så! Jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende”. Og overalt, hvor Ordet talte sig frem, skabte det, hvad det nævnte - mod og kærlighed og tro og forståelse og fællesskab mellem mennesker. Så vi kan fastholde, hvad vi lever for, det vi glædes over og elsker og vokser ved. Og også tale om og finde trøst for og bekæmpe det, vi er kede af og bange for.

De seneste mange år har Ordet talt sig vej ind i en næsten uendelig række børnebibler. En generation af forældre, som måske ikke selv fik de gode fortællinger ind med modermælken, er gode aftagere. Sammen med bedsteforældre og de menighedsråd, der giver børnebibler i dåbsgave, sådan som vi også gør her på stedet. For nogle år siden var forfatter og journalist Michael Jeppesen på vej med endnu en børnebibel. Den blev bare ikke til noget. Der var ikke noget forlag, der umiddelbart var varm på projektet, fortalte Jeppesen selv til Kristeligt Dagblad. Derfor skiftede han målgruppe og begyndte at fortælle bibelhistorie for voksne i Jeppesens Bibelskole på Radio24syv.  Sammen med filosof Rasmus Ugilt læste han hver dag et afsnit af Bibelens 66 bøger og diskuterede det. 1044 udsendelser blev det til. Det var et helt enormt projekt. Og vigtigt! Ikke på grund af omfanget, men fordi det fik Bibelen, det fik Ordet, ud af børneværelset! ”Den ældste, vildeste og vigtigste bog af dem alle”, som det hed i omtalen. Den ”gennemsyrer vores kultur, tænkning og dannelse” og skal naturligvis ikke overlades til børnene! Den skal vi voksne også selv læse og kende. For at blive klogere på os selv og det samfund, vi lever i. For at nære livet og troen og håbet.

Den 30. marts i år udkom der er ny dansk bibeloversættelse, "Bibelen 2020". Det er første gang siden 1992, Bibelselskabet udgiver en ny oversættelse af hele Bibelen. Den vil blive brugt ved gudstjenesterne i pastoratets kirker hen over sommeren. Bibelen er skrevet over en periode på omkring 1000 år, den sidste af dens bøger for snart 2000 år siden. Den handler om alt det, mennesker til alle tider har kæmpet med, levet med og spurgt efter. Om fest og glæde, om kærlighed og had, om begyndelse og slutning, om evigheden, om sorg og svigt, om at miste og måtte give slip… Det er ikke en enkel og entydig fortælling, og den historiske afstand kan sine steder gøre den svært tilgængelig. Men ser man den i fugleperspektiv, fortæller den om, hvordan den inderste magt i verden er Guds kærlighed, og om, at Han, som bøjede sig dybt mod jorden og lod sig føde som et menneskebarn, da tidens fylde kom, er hellig og fuld af nåde og barmhjertighed. Og dertil utrættelig i sit ønske om fællesskab med og mellem mennesker. Fortællingen er ikke hverken indforstået, sammenspist eller ekskluderende. Tværtimod forstyrrer den hele tiden vores egne små, nærige billeder af Gud og verden. Man undrer sig - man rystes! Dét er for, at den tro, den taler til, ikke skal blive en tro på sig selv -  i bedste fald ligegyldig, i værste livsfjendsk og farlig.

Derfor: Bibelen 2020 være hermed anbefalet! Køb den, læg den på sofabordet og læs i den. Og lad evt. læsningen følges ad Jeppesens Bibelskole, som stadig ligger tilgængelig som podcast på Podimo. Slip videbegærligheden løs, trangen til indsigt og dybere forståelse i egen kultur og historie, længslen efter selv at blive fortalt.

Lise Nedergaard

 


 

Mariæ Bebudelsesdag, søndag den 29. marts 2020

Bebudelsen på Matthias Grünewalds Isenheimalter i Colmar

--

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag; evangeliet læses i Lukasevangeliet kap.1 vers 46-55

Midt i fastetiden har vi denne festdag for Maria bebudelse – undfangelsesdagen - og det betyder, at der er ca. 9 mdr. til jul. Hvordan mon verden ser ud til den tid?
Maria har netop mødt en engel, der har fortalt hende, at hun skal føde Guds søn, og det kan blive ret besværligt for en ung pige, der ikke er gift. Hun er ikke blevet spurgt, og alligevel bryder hun ud i lovsang! Hun tager det givne liv på sig, som englen fortalte hende.
Der er ikke så mange af os, der møder engle - tror vi da i alt fald ikke!

"Er der nogen af jer der har set en engel?",- sådan fortæller forfatteren Egon Nielsen, at læreren en dag ind under jul, spurgte eleverne. Børnene så på hinanden. De synes, det var et uheldigt tidspunkt for den slags emner. De ville gerne stå sig godt med himlens kræfter så tæt ind under jul. Derfor så de på hinanden og tænkte, at det skulle han hellere ha` spurgt om engang i sommer, da det ikke var så aktuelt. De forsøgte sig med små forsigtige smil - og så sagde de: Nej! allesammen, undtagen Anton. Han rejste sig med pegefingeren i skulderhøjde og sagde: ”Det håår Æ!”

Alle klassens hoveder vendte sig mod Anton. De små smil blev til tordenlatter. For dels sagde Anton ikke noget ret tit, og når han sagde noget, var det altid forkert. Nu havde de fået deres nemme nej bekræftet. Og inde i degnens hoved foregik en kamp mellem lys og mørke,- men lyset sejrede. Det skal I ikke grine ad, sagde han. Hvornår var det, du så en engel, Anton? Og så fortalte Anton, at det var den dag, Peter døde. Da så han tydeligt en engel stå omme bag ved!

Peter var Antons bror, den, der altid havde holdt ham i hånden og stemt imod verdens ubegribelige latterbrøl. Men så døde Peter pludselig, og så var der ingen.- Den dag var det, da der ikke var noget jordisk håb tilbage, at Anton havde set en engel.". Og så var håbet til stede, og han kunne igen tage livet på sig.                          

---------------------------------------                                                  

Grundtvig så en hel flok af engle. Det var den nat i 1824, da han sad og kæmpede med sin juledagsprædiken og sig selv. Da fik han en ny sang. Han skrev den ikke, han fik den, sagde han julemorgen til menigheden,- og fremsagde salmen: Velkommen igen Guds engle små.
Salmen har en underlig slutning. De sidste to linjer lyder: "Vor Fader i himlen lad det ske. Lad julesorgen slukkes". Måske vi fornemmer i disse dage, hvad den julesorg kunne handle om – er det mon noget med frygten for morgendagen – frygten for døden - ikke at kunne se igennem tilværelsen fortrædeligheder, for så er det godt at være i englehænder, så vi kan tage livet på os.
Jeg tror mange har en lignende erfaring om at være i englehænder, og ja, så må vi vel sige, at Gud går de veje, han vil. Og hvem kan sætte spørgsmålstegn ved det?
Det kan jo være, at de engle vi møder er ganske almindelige mennesker. Vi skal bare få øje på dem. Det har været meget positivt i disse tider, hvor coronavirusen raser, at mærke den hjælpsomhed, kreativitet og solidaritet der udvises mellem mennesker – der er engle iblandt os, nogen der gør, at vi bedre kan tage livet på os, at mørket viger for lyset. Så vi har også, midt i det svære, grund til lovsang.
Men hvad så med dem, der ikke erfarer noget i den retning? Hvad med dem, der har håbet på og ventet på og bedt om en engels indgriben og aldrig oplevede det. Er de uden for Guds rækkevidde? Det er i hvert fald en konklusion, man nødigt skal ledes hen til al den stund, kristendommen siger det modsatte. Vi hører netop gennem hele Jesu liv, at mørkets magter viger foran ham, og så spirer Gudsriget i hans fodspor med frugterne: kærlighed, sandhed, godhed og retfærdighed.
I øjeblikket kan vi have en fornemmelse af at være spærret inde – måske også i vort eget mørke, men vi kender også til lyset, der kan komme til os udefra og jage skyggerne på flugt. Bare en opringning eller en mail fra en af vore kære er nok til at redde dagen.
Så hvad engle angår, så tror jeg, at Marias lovsang i dag kan være til at åbne vore øjne for, at midt i det svære, da er der stadig grund til at synge og takke fordi Gud sendte sin søn til verden. Det vendte op og ned på alting.
Gud vil fra nu af møde os mennesker på en ny og anderledes måde. Gud er ikke længere fremmed og frygtelig, som i det gamle Testamente, men fortrolig og fremkommelig. Ja, måske Gud møder dig i det medmenneske, der rækker hånden frem til hjælp og tilgivelse, og dermed bliver en engel for dig. 
Engle kommer til dig, når du hæver blikket og formår at se ud over dit eget. Engle kommer til dig, når rugende mørke bliver til lys over land – når vi vover at være tilstede i livet.
Og kommer de ikke på den måde, er de der alligevel og venter, når du beder dit Fadervor. Tålmodige og tæt på. For som det Guds barn, du er, er Guds rige med nåde, fred og velsignelse også nær hos dig. Du er altid under englevagt.

Måske vi på Maria Bebudelsesdag kan se lidt af livets underfulde mysterium, sådan at vores omsorg og taknemlighed for vort eget liv og for hinanden bliver dybere og stærkere. Så opdager vi, at Guds kærlighed er stærkere end vores elendighed, og vi kan tage imod livet fra Gud - lade rosen spire, af den frosne jord.
For Maria betød englens besøg, at hun brød ud i lovsang. Om mindre end 14 dage står hun under Jesu kors. At hun blev overøst med nåde, fritager hende altså ikke fra sorg og lidelse, tværtimod, - og det en vigtig dimension at få med, for at vi bedre kan forstå vor egen situation.                                                                

Ved at Maria så stærkt er bundet til Jesus, som en mor til sit barn, er hun også endnu mere udsat og sårbar, og sådan er det med kærligheden. At være bundet til Ham, betyder ikke uden videre fred og ingen fare, men det betyder et liv, hvor Guds kærlighed spirer og vokser i os og ved os - kalder os ud af mørket til Guds glæde, kærlighed og omsorg.

Amen

Jens-Anders Djernes

 

Salmer der hører til Marie Bebudelsesdag kan være: 12: Min sjæl du Herren love, 117: En rose så jeg skyde, 73: Vi synger med Marie, 71, Nu kom der bud fra englekor, 108, Lovet være du, Jesus Krist.

Lyt til salmerne på lyttildanskesalmer.dk. Der skal oprettes abonnement - og det er gratis!

God søndag!

 


 

Fredag den 27. marts 2020

Mens Danmark er lukket ned, og vi alle er sendt hjem, kan der streames udvalgte forestillinger fra Det Kongelige Teaters repertoire. F.eks. den anmelderroste publikumsucces "Højskolesangbogen" fra 2016.

Foto: Natascha Thiara Rydvald

Tryk på billedet og nyd forestillingen, som med skuespilchef Morten Kirkskovs ord er næsten for relevant lige nu, fordi det er en fortælling om at søge fællesskabet i svære tider, og om alt det, der binder os sammen uanset, hvor vi er, og hvem vi er.

 


 

Torsdag den 26. marts 2020

Hos Hjørring-provstiernes skole-kirketjeneste er der gode ideer at hente for de mindste, som er hjemme i denne tid:

 


 

Onsdag den 25. marts 2020

NÅR KLOKKERNE LYDER, KAN VI ALLE SENDE EN KÆRLIG TANKE TIL OG BEDE FOR DEM, DER ER SÆRLIGT BERØRT AF DEN ALVORLIGE VIRKELIGHED, VI BEFINDER OS I

Hver dag ringer klokkerne i Danmarks kirker både morgen og aften – ofte på forskellige tidspunkter. Nu har biskopperne opfordret menighedsrådene til, at kirkerne fastsætter aftenringningen til kl. 17 hver dag. Samtidig lyder en opfordring til os alle: Vi vil gerne tilskynde til, at vi under aftenringningen sammen tænker på og beder for de syge og alle dem, der passer og plejer dem, siger Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift. Det er en gammel skik, at klokkerne ringer for at minde om bøn og andagt. Den alvorlige situation, som landet befinder sig i, kan gøre meningen med klokkernes ringning endnu tydeligere.
Biskop over Aalborg Stift, Henning Toft Bro, opfordrer alle kirker i stiftet til at bakke op om den fælles klokkeringning: I denne tid er det særlig vigtigt, at vore kirker bruger de redskaber, der er til rådighed for at nå ud til befolkningen og minde om både kirkens budskab og det fællesskab, der er så vigtigt for os alle. Gennem den fælles klokkeringning kan kirkerne stå sammen om at minde befolkningen om, at selvom vi er adskilte, er vi sammen om den situation, vi alle befinder os i
Opfordringen til fælles aftenringning gælder, indtil den normale hverdag er tilbage i Danmark.

 

 

Ophavsret: